things that makes me emotional

Jeg kan seriøst være det største tudefjæs nogle gange og 9 ud af 10 gange er det altså ikke fordi jeg er ked af det. Lige nu sidder jeg for eksempel og ser en youtube video over de 10 bedste auditions i X-Faktor – og ja, jeg græder! Jeg bliver simpelthen så rørt over deres optræden og deres reaktioner, når de kommer videre eller får ros.

Okay, nu skal I altså ikke tro, at jeg sidder og er totalt grædefærdig og rigtig ked af det, men jeg bliver glad på deres vegne og jeg bliver rørt over at se, når folk når deres mål eller ser dem udleve deres største drøm.

Et andet eksempel, er, Beyoncé.. Jeg er vild med Beyoncé og hvis jeg ser videoer af hendes optræden eller hører hendes sange, så begynder tårene igen at trille. Det behøver på ingen måde at være en sørgelig sang eller lignende, men bare hendes stemme og måden hun er på, giver mig bare sådan en speciel følelse i kroppen. Min kæreste ved hvad jeg snakker om, for han har tit set mig smågræde til hendes musik. Haha, det virker så åndssvagt nogle gange.

Greys Anatomy – og her ved jeg, jeg absolut ikke er den eneste! Hvad er ideén med at der så tit skal ske sørgelige ting i den serie? Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg føler så meget med de forskellige karakterer deri.

Film hvor dyr eller ældre mennesker dør. “ja ja, selvfølgelig” vil nogen af jer måske sidde og tænke. Men jeg sad forleden og så Gran Torino, hvor en ældre herre ender med at ofre sig selv for sin nabo – en yngre gut. Han var i forvejen dødsyg og skulle dø meget snart, så i princippet gjorde det jo ingenting. Men da filmen var færdig, spurgte min kæreste mig om filmen var god – tror I ikke, jeg sad og græd til rulleteksterne og fik hulket et lidt surt svar frem “Nej, jeg synes det er en dårlig film. Det er jo ikke fair at manden dør!” Stop dig selv, Sabrina..

Fint, måske sidder jeg og græder helt vildt meget over ingenting, men ærligt talt. Der må da være nogen som kan relatere til disse eksempler. Haha